Fødevarestyrelsen har for nylig bragt nye og opdaterede anbefalinger for brug af planterne almindelig røllike (latinsk betegensel: achillea millefolium) og gråbynke (latin: artemisia vulgaris) , så jeg lige i forbindelse med lidt research.
Først og fremmest på grund af røllike og gråbynkes indhold af stoffet thujon (et ord, som af nogen genkendes fra thujatræet), der har karaktér af nervegift (hvor de hallucinogene effekter kendes fra absint).
Både røllike og gråbynke frarådes nu til gravide og ammende, og der er indrapporteret hændelser til giftlinjen om diarré og opkastninger.
For røllikes vedkommende er der følgende advarsler:
- ”I dyreforsøg har ethanolekstrakter af bladene i høje doser haft negative effekter på testikler og sædkvalitet hos hanner og der er set nedsat fostervægt hos drægtige hunner.”
- “Der er ikke fundet beskrivelser af forgiftningstilfælde efter indtag af almindelig røllike, dog er planten på Giftlinjens hjemmeside (her), hvor det er anført, at indtagelse kan give opkastninger og diarré.
For gråbynkes vedkommende er det maximale indtag for børn (og det får man nok ikke mange børn til at indtage) omkring 5 gram:
- “Et barn, der f.eks. vejer 30 kg vil overskride det acceptable daglige indtag for thujon ved et indtag på lidt over 5 g.
Der kan altså være sundhedsmæssige betænkeligheder ved at indtage større mængde gråbynke, så planten bør kun spises i ganske små mængder som krydderi og som smagsgiver i kryddereddike og kryddersnaps”
Personligt dropper jeg at bruge begge planter fra nu af; der er så mange andre planter og blomster, man kan bruge i stedet for, og selv den mindste mængde nervegift, vil jeg gerne undgå ved at være på den sikre side.
Gråbynke på Amagerfælled
Planter og blomster, der er sikre at indtage
I nedenstående skema ses en oversigt over planter, som ifølge Fødevarestyrelsen er helt ufarlige at indtage.
“Denne kategori indeholder planter og plantedele, der generelt kan spises og hvor der er ikke kendskab til negative effekter ved almindeligt fødevarebrug som del af en varieret kost.”
| Plantenavn | Latinsk plantenavn | Plantedel |
| Bibernelle | Sanguisorba minor Scop. | Overjordiske dele |
| Blomsterkarse/tallerkensmækker | Tropaeolum majus L. | Blomster |
| Fuglegræs, almindelig | Stellaria media (L.) Vill. | Blad, stængel og blomst |
| Gederams | Epilobium angustifolium L. | Blade og stængler |
| Hyrdetaske, almindelig | Capsella bursa-pastoris (l.) Medik. | Overjordiske dele |
| Kronokseøje | Chrysanthemum coronaria (L.) | Overjordiske dele |
| Radiser/Ræddiker | Raphanus sativus | Skulper/frøkapsler |
| Ramsløg | Allium ursinum L. | Blade |
| Stedmoderblomst, almindelig | Viola tricolor L. | Blomster |
| Strandvejbred | Plantago maritima L. | Blade |
Er røllike giftig?
rølliken er blevet tørret i ovn ved laveste temperatur med varmluft. Optimalt havde været i sollys og blød blæst, men vejret har ikke været med mig i ugen, der gik. Hyben er blevet til marmelade (kogt med sukker, citronsaft og tahitivanilje).
Antiinflammatoriske og antioxdiative egenskaber
På plussiden viser en del forskning, at røllike, særligt som ekstrakt, kan have anti-inf.ammaltoriske og anti-oxidative egenskaber – samt have positive egenskaber i sklerosebehandling. Her er vi meget, meget langt udover mit fagområde, men man kan dykke ned i en lang række videnskabelige artikler på Pubmed, søg på “yarrow & antiinflammatory”.
Kryddersnaps og røllikkete
Jeg kan læse mig til, at planten mest i dag bruges til kryddersnaps og te, men jeg synes sagtens, den kan bruges som krydderi som substitut for estragon og løvstikke, hvis man pejler i mere nordiske retninger smagsmæssigt.
Og jeg vil tro, der er kapow på polyfenoler og antioxidanter i planter, der har haft så forholdsvis vanskelige vokseforhold, i forhold til hvad man kan få af estragon og løvstikke i supermarkeder.
Akilleus blev dyppet i røllikesaft
Akilleus blev, siger savnene, dyppet i røllikesaft af sin mor Thetis for at gøre ham udødelig, hvilket i mange år virkede ganske efter hensigten. Men man kan forestille sig, hvor en moders greb omkring et omkring et uroligt barn, der skal dyppes i røllikkesaft, placeres for at sikre sig det bedste hæfte – lige omkring akillessenen med et stærkt klem mellem pege- og tommelfinger.
Akkileus døde af en pil affyret af den trojanske prins Paris.
Se også: Hvad er det Pu Erh-te kan?
Identifikation af planter, urter og blomster med PictureThis-appen
Jeg bruger app’en ‘PictureThis: Identify Plant, Flower, Weed and More’, som rammer rigtigt ca. 8 ud af 10 gange. Den klarer sig bedst, hvis planten er over 10cm meter høj, og det er muligt at få et billede af blade, stængel og eventuelle blomster. For blomster, der ligner hinanden meget, plejer den at give forskellige meldinger ved gentagne billedtagning – og så bør man passe på.
Baggrundsviden
Derudover slår jeg ofte efter i Claus Meyers ‘Kulturamanak’, der beskriver forskellige planter, bær og urter ud fra de fire sæsoner. I tillæg hertil findes der på Wikipedia billeder af næsten alle spiselige planter & urter fra Franz Eugen Köhlers Medizinal-Pflanzen fra 1897, som på god vis viser hele planten, blade, umodne blomsterknopper og modne blomster.
Familie, voksested, beskrivelse, forveksling, høsttidspunkt
Almindelig røllike tilhører kurveblosmtfamilien (asteraceae). Voksested er på tør og lys jordbund på græsland. Planten er almindelige i hele Danmark.
Flerårig 15-60 centimeter høje – aromatisk duft, lancetformede blade, mere eller mindre dunet. Blomstrer fra juli til oktober. Blade kan plukkes mellem maj og augsut, mens blomsterne kan plukkes fra juli til oktober. (Kilde: Danmarks vilde spiseplanter, Birgit Kristiansen, Gyldendal 2016).
Kemi og historisk anvendelse som lægeplante
Som sårsalve har man i middelalderen anvendt pulveriseret røllike blandet op med fedt. Der er også beretninger om, at tørret røllike i røget form har været anvendt til at behandle astma. I dag kendes planten primært for sin brug som urtete. (Kilde: Giversen, Brimer, Kristiansen: Danmarks vilde lægeplanter).
Videre læsning
Steven: Desk Reference to Nature’s Medicine
Anderberg: Den Virtuelle Floran, Nationalhistoriska Riksmusseet
Stace: New Flora of the British Isles
Milliken & Bridgewater: Flora Celtica
Birgit Kristiansen: Danmarks vilde spiseplanter
Billede af røllikeplanten
Tørret buket af forskellige blomster & urter
Du kunne også været interesseret i ..
Billedserien ‘Flora Excursoria Hafniensis’
Hjemmelavet béarnaise med frisk estragon